Tilbage

Søvn

Har du sovet godt i nat?

Sover du for lidt? - så er du ikke alene

Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger for søvnlængde til alle aldersgrupper, der kan bruges som et pejlemærke for, hvor længe børn, unge og voksne bør sove.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger sætter fokus på vigtigheden af sund søvn. Søvn er en meget vigtig ressource og søvn har stor betydning for vores sundhed og trivsel. 

Sund søvn er karakteriseret ved, at man selv er tilfreds med både længden og kvaliteten af sin søvn og generelt føler sig udhvilet og velfungerende mentalt og fysisk i dagtimerne. Anbefalingerne kan derfor bruges som pejlemærke for, om man har fået nok søvn. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde:

Børn 6-13 år

  • Børn på 6-13 år anbefales at sove 9-11 timer på et døgn.
  • Søvnlængde på både 7-8 timer og 12 timer kan være passende for nogle børn på 6-13 år.

Unge 14-17 år

  • Unge på 14-17 år anbefales at sove 8-10 timer på et døgn.
  • Søvnlængde på både 7 og 11 timer kan være passende for nogle unge på 14-17.

Voksne 18-25 år

  • Voksne på 18-25 år anbefales at sove 7-9 timer på et døgn med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter.
  • Søvnlængde på både 6 timer og 10-11 timer kan være passende for nogle voksne på 18-25 år.

Voksne 26-64 år

  • Voksne på 26-64 år anbefales at sove 7-9 timer på et døgn med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter.
  • Søvnlængde på både 6 timer og 10 timer kan være passende for nogle voksne på 26-64 år.

Her er sundhedsplejens gode råd og anbefalinger om søvn til skolebørn (pdf)

Her er sundhedsplejens gode råd og anbefalinger om søvn til skolebørn (webtilgængelig)