Samtykke

Sundhedsplejen anmoder om samtykke til, at dit barn må deltage i sundhedsplejens generelle tilbud

Sundhedsplejen i Tønder Kommune tilbyder alle skolebørn screeningsundersøgelser (syn, hørelse, højde, vægt, motorisk screening) og sundhedssamtaler på udvalgte klassetrin.

Dit barn vil i løbet af skoletiden blive inviteret til at besvare en række spørgeskemaer, der handler om, hvordan dit barn har det. Der kan i den forbindelse blive indsamlet både almindelige og følsomme personoplysninger.

De elektroniske spørgeskemaer kan du finde her

Da den kommunale sundhedspleje er et frivilligt tilbud, skal du som forældre give et skriftligt samtykke til, at dit barn må deltage i sundhedsplejens generelle tilbud, som gælder for hele skoleforløbet. Sundhedsplejens generelle tilbud kan læses her på hjemmesiden, under "skolebørn".

Når dit barn indkaldes til sundhedsplejens generelle tilbud, vil du altid blive informeret via skoleintra. På den måde har du mulighed for at kontakte sundhedsplejersken, hvis du har behov for det, inden hun taler med dit barn.

Sundhedsplejersken indhenter samtykke til ekstra undersøgelser eller samtaler, der måtte opstå undervejs i skoleforløbet.

Hvis dit barn skifter til en ny skole udenfor Tønder Kommune, vil der altid skulle indhentes nyt samtykke.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke