Ammeklinik
Sundhedsplejen kan tilbyde kontakt til ammeklinikken, hvis der undervejs opstår udfordringer med amningen
Ammeklinik
Alle ansatte i sundhedsplejen i Tønder kommune er uddannede til at rådgive og vejlede om amning, og i langt de fleste tilfælde kan evt. udfordringer løses med din egen sundhedsplejerske.
Er der brug for supplerende/udvidet ammevejledning, så kan vores ammeklinik benyttes. Ammeklinikken er åben hver onsdag fra 12.30 til 14.30 med undtagelse af ferier og helligdage.
Ammeklinikken er bemandet med internationalt certificerede ammerådgivere (IBCLC - International Board Certified Lactation Consultant).
Din sundhedsplejerske, booker tid i klinikken, efter aftale med dig, og følger op efterfølgende. Det er ikke muligt at møde op uden at have en aftale.
Ammeklinikken er at finde i sundhedsplejens lokaler på Distriktsskolen i Løgumkloster, Grønnevej 1.
Aktuelt betjenes klinikken af :
Anne Frehr Sørensen Vivi Lauridsen
Sundhedsplejerske og IBCLC Jordemoder og IBCLC