Eftermadning på kop og brug af ammesugerør
Et ammebarn kan i perioder have brug for at blive suppleret med udmalket modermælk.
Kopmadning
Kopmadning vil sige, at give barnet mælk på en lille kop (medicinbæger). Kopmadning vil først og fremmest kunne anvendes til børn født til terminen. Det kræver at barnet er vågent og suttelystent. Ved kopmadning er barnet selv i stand til at styre sit mælkeindtag. Oftest vil barnet kun tage mindre mængder.
- Den lune mælk hældes i et medicinbæger, der fyldes lidt over halvt op.
- Giv barnet en stofble om halsen, så det ikke fægter for meget med armene og skubber til koppen.
- Anbring barnet oprejst på skødet, så I kan have øjenkontakt.
- Støt barnets ryg, nakke og baghoved med den ene arm
- Sæt koppen til barnets underlæbe – og undlad at hælde mælken ind i barnets mund.
- Lad barnet ”lappe” mælken op med tungen i sit eget tempo
- Vip koppen, så mælken lige præcis rører overlæben under hele måltidet.
- Selvom barnet holder pauser, skal koppen forblive ved læberne, så man er klar til at barnet går i gang igen
- Barnet kan have behov for bøvsepauser undervejs
Har barnet af forskellige grunde svært ved at samarbejde om kopmadningen, kan man forsøge at give barnet mælken på en sprøjte eller på en ske i stedet. Stille og roligt dryppe mælken ind i barnets mund
Ammesugerør
Hvis barnet skal have ekstra mad, og selv kan sutte (tage fat om brystet, danne vakuum og have kræfter nok til at sutte et helt måltid), så er ammesugerør en mulighed for at supplere barnet. Med et ammesugerør sutter barnet på brystet, mens det får ekstra mad. Ammesugerøret/sonden fører mælk fra en beholder til barnet, sugerøret følger mors bryst ind i barnets mund.
• Barnet stimulerer brystet og dermed mælkeproduktionen, samtidig med at det får tilskud af mælkeerstatning
• Barnet får de vigtige antistoffer fra modermælken, samtidig med at det mættes
• Dit barn undgår at lære andre sutteteknikker, som ellers kan forvirre og gøre det sværere for barnet at lære, at sutte på brystet.
• Du giver dit barn mad ved dit brystet, så det er ikke nyt for barnet eller dig.
• Barnet har kontrollen, og kan selv bestemme, hvor hurtigt det skal gå.
• Måltidet bliver i ”en omgang”, så må barnet sutte ubegrænset hos dig.
Man skal bruge en sonde som ammesugerør eller SNS-system fra Medela
Sonden skal følge brystvorten, må ikke genere barnet ved at være længere inde i munden end spidsen af brystvorten. Sonden tapes fast på brystet uden for det brune område. Den anden ende af sonden placeres i flasken med den lune mælk. Barnet bruger sonden som sugerør, når det sutter og laver vakuum på brystet.
Det kan være en fordel at starte med at sprøjte et par ml mælk i sugerøret, for at få barnet godt i gang. Flasken med mælk skal placeres i niveau under barnets mund (se billede på forsiden), ellers løber mælken automatisk ind og barnet har ikke kontrol med måltidet. Det er nemt for barnet at sutte mælken op gennem sonden, når barnet først har lavet vakuum.
Når du bruger ammesugerør bør du være opmærksom på, at det hverken sker for tidligt eller for sent i måltidet. Hvis ammesugerøret sættes på for tidligt, kan dit barn sutte sig helt mæt, inden det har tømt begge bryster for mælk. Herved bliver mælkeproduktionen ikke stimuleret optimalt, fordi dit barn ikke har lyst til at sutte på det andet bryst.
Hvis ammesugerøret sættes på for sent (når begge bryster er ”helt tømte”), kan dit barn blive utålmodigt, og det kan være svært at få barnet til at lave vakuum, som er nødvendigt for at bruge sonden som sugerør. Brug af ammesugerør er altså en balancegang - afhængig af dit barns temperament og mængden af mælk i dit bryst.
Derfor foreslår vi, at du lader dit barn sutte færdig ved det ene bryst, og sætter ammesugerøret på, når barnet lægges til det andet bryst. Alternativt kan sonden forsigtigt skubbes ind i mundvigen i slutningen af måltidet, når barnet næsten har tømt det andet bryst.
Hvis du ikke kan få dit barn til at tage fat, kan du sætte en sprøjte med mælk på sonden og forsigtigt sprøjte det ind i barnets tempo, men så har dit barn ikke kontrollen over måltidet, (derfor skal du være forsigtig med at bruge det). Nogle børn laver så kraftigt et vakuum, at de kan sutte mælken i sig, når der er sprøjte på sonden. I disse tilfælde har barnet kontrol med måltidet, og den ekstra modstand kan være en fordel for de børn, som ellers ville sutte mælken i sig meget hurtigt.
Hvis du også bruger suttebrik, fungere det bedst med ammesugerøret udenpå. Hvis den lægges indeni, vil suttebrikken have tendens til at glide af.
De første dage ca. 10-30 ml pr måltid, fordelt over 8-14 gange i døgnet. Fra omkring 7. dag er behovet ca. 1/6 af barnet vægt fordelt over døgnets måltider den første levemåned. F.eks. et barn på 3600 gram. 1/6 =600 ml. pr. døgn. Ved 8 måltider vil det være ca. 75 ml pr gang. Når barnets vægt stiger, stiger barnets behov for mælk.
Efter den første levemåned falder behovet så det svarer til ca. 1/9 af barnets vægt.
Mælkeproduktion stimuleres ved hud mod hud kontakt mellem dig og dit barn, samt hvil, søvn, sund kost og godt med drikkevarer. Hvis du har overskud til det, tilrådes at stimulere mælkeproduktionen ved at malke ud med elektrisk pumpe efter amning.