Tilbage

Opstart af amning

Mange forældre ønsker at deres barn skal ammes. Det er forældrenes beslutning hvad barnet skal spise.

Opstart af amning

Mange forældre ønsker at deres barn skal ammes. Selv om meget er nyt lige efter fødslen, og man som forældre måske er usikker - så tro på , at amning kan lade sig gøre og at du som mor kan producere præcis den mængde mælk dit barn har brug for.

Det er vigtig at i som forældre lære jeres barn at kende, og særlig at mor og barn øver sig i at få amningen til at fungere. Amning skal læres i samarbejde mellem mor og barn. Næsten alle mødre og børn kan lære at amme. De vigtigste forudsætninger for at få godt gang i mælkeproduktionen er, at barnet lægges til brystet hyppigt, og at mor giver sig tid og ro til at amme. Ligeledes er det vigtig at barnet har fri adgang til brystet, ved at ligge hud mod hud hos mor. Det stimulerer barnet til at sutte og dermed øge mælkeproduktionen samt fremmer relationen mellem mor og barn. Fars støtte er vigtig at at amningen kommer til at fungere, da amningen i starten vil tage meget af mors tid.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning indtil barnet er 6 mdr. og delvis amning til 12 mdr. eller længere.

Som inspiration til opstart af amning, er der lavet en lille film - Mælk til Frederikke, der fortæller om den første amning.

Se filmen Mælk til Frederikke her

Hvis amningen giver problemer, kan det for eksempel være på grund af:

Forhold hos barnet:

  • Uroligt barn
  • Sløvhed ved brystet
  • Født for tidligt
  • Gulsot
  • Høj gane
  • Kort tungebånd
  • Svamp
  • Sygdom

Forhold hos mor:

  • Ømhed og sår på brystvorterne
  • For lidt mælk
  • For meget mælk
  • Brystbetændelse
  • Svamp
  • Indadvendte brystvorter
  • Flade brystvorter
  • Store bryster
  • Manglende brystudvikling
  • Tidligere operationer i brystet
  • Stress og depression
  • Kompliceret fødsel

Viden og erfaring fra sundhedsplejersken kan være en hjælp, hvis amningen udfordre i en periode. Alle sundhedsplejersker i Tønder Kommune kan vejlede om amning. Der er også mulighed for kontakt til ammerådgivning ved sundhedsplejersker, der har specialuddannelse i amning.

sundhed.dk kan du ligeledes få mere at vide omkring amning.