Kost

Udviklingstrin

Primitive søge-, synke, suttereflekser

Spisemåde

Bryst eller flaske

Måltider og madtyper

Mors mælk og/eller modermælkserstatning efter behov

Forslag til fødeemner

Modermælk og/ eller modermælkserstatning

Udviklingstrin

Kontrol af overlæbe. Tungen bevæges bagud og op i ganen.

Læbekontrol
Kan lukke munden

Barnets udvikling afgør hvornår barnet er parat til at spise fast føde.

Spisemåde

Bryst, flaske

Tilvænning til skemad

Starte med kop

Måltider og madtyper

Modermælk eller modermælkserstatning 5-6 gange i døgnet

1-2 måltider med grød

Evt. 1 måltid med grøntsagsmos

Vand af kop

Forslag til fødeemner

Der kan fortsættes udelukkende med brystmælk eller modermælkserstatning til 6 mdr.
Grød: Majsmel, hirseflager, boghvede, samt havregrød og øllebrød. Ris og quinoa kan bruges få gange om ugen
Evt. med frugtmos af æble, pære, hindbær, blomme, brombær, melon, banan.

Kartoffel/grøntsagsmos: Kogte kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, pastinak, søde kartofler, majs
Tilsæt 1 tsk. Fedtstof i en portion hjemmelavet grød eller mos.

Udviklingstrin:

Barnet kan sidde med støtte og mades med ske

Kan nu bevæge tungen fra side til side og begynder at øve sig i at tygge

Mod slutning af perioden kan barnet selv tage småbidder op med tommel- og pegefinger

Spisemåde:

Mindre findelt mad

Tilvænning til at spise brød/skorper og blød mad i små stykker

Drikke af kop

Begynde afvænning fra flasken

Måltider og madtyper:

Modermælk og/eller modermælkserstatning

Grød evt. med frugtmos

Grøntsagsmos eller små stykker med kød, fjerkræ, fisk eller indmad.

Brød, grøntsager og frugt at gnave af.

Vand eller modermælkserstatning i kop

Forslag til fødeemner:

Grød: Majs, ris, hirse, øllebrød, havregrød, fuldkornsgrød, byg, boghvede, quinoa.
Grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Kartoffel, gulerod, persille, broccoli, blomkål, grønkål, hvidkål, squash, persillerod, pastinak, avocado, majs, jordskok, rosenkål, porre, ærter, bønner.
Spinat, selleri, rødbede og fennikel i begrænset omfang.
Tilsæt 1 tsk. fedtstof i en portion hjemmelavet grød eller mos
Frugtmos af al slags frugt – kogt eller rå: æbler, pærer, hyben, hindbær, solbær, ribs blommer, brombær, banan, melon, kiwi, appelsin, jordbær – dog ikke rå hyldebær
Kød/fisk: Findelt af okse, kalv, lam, svin, fisk (se nedenfor), fjerkræ, hjerter, lever.
Pasta, ris og brød: Rugbrød og franskbrød uden kerner. Ris i begrænset mængde
Æg: Hårdkogt
Ost og tørrede bønner: Kun i små mængder
Drikke: Vand eller modermælkserstatning i kop

Udviklingstrin:

Barnet kan sidde uden støtte og er gerne med til bords i høj stol.

Kan nu tygge godt og kan selv bide rugbrødsstykker og anden mad over

Spisemåde:

Tilvænning til tyggemad

Spiser selv med fingrene

Fører selv koppen med begge hænder

Vil gerne forsøge selv med gaffel og ske

Ved 12 måneder bør flasken afvænnes

Måltider og madtyper:

Grød
Brød med fedtstof og pålæg.

Kartofler, ris eller pasta med grøntsager, kød eller fisk.

Modermælk og/eller modermælkserstatning

Syrnet mælkeprodukter i små mængder. Komælk i små mængder i maden (max 100 ml/dagligt)

Mælkeprodukter ½-3/4 l. dagligt

Vand eller modermælkserstatning af kop

Forslag til fødeemner:

Kød/fisk: Svin, kalv, lam, okse, fjerkræ, lever, hjerte, rødspætte, skrubbe, ørred. Laks, torsk, sild, makrel, rogn. Børn under 3 år må ikke spise store rovfisk som sildehaj, gedde, sværdfisk og tun (gælder også dåsetun)
Brød, bønner og gryn: Almindeligt rugbrød, andre former for brød, sukkerfri kiks, ris (parboiled eller brune), pasta, tørrede bønner i små mængder.
Pålæg: Kød, fisk, leverpostej, rester fra middagen, torskerogn, makrel, hårdkogte æg
Flere grøntsager – findelt, kogte eller rå: Agurk, tomat, urtepostej, avocado, peberfrugt, salat, radiser, karse
Frisk frugt: Velegnet som pålæg, små stykker æble, appelsin, pærer, fersken.
Rosiner - (max. 50 gram/uge og ikke hver dag)
Ost: Mild skæreost, flødeost i små mængder
Drikke: Vand eller modermælkserstatning i kop. Tilbyde barnet vand mellem måltiderne
Surmælksprodukter: ½-1 dl A-38, tykmælk, sødmælksyoghurt, cultura

Udviklingstrin:

Kan selv samle skeen op og føre den til munden
Friere bevægelighed i håndled

Spisemåde:

Drikker selv af kop
Spiser selv med ske
Ophørt med flaske

Måltider og madtyper:

Måltider som familien, dog mindst 4-5 måltider dagligt

Forslag til fødeemner:

Fra 1 års alderen ligner barnet mad de voksnes, dog må den ikke være for grov.
Mælkebehovet falder til ca. 350 ml-½ l dagligt, nu som letmælksprodukter
Der er ikke nødvendigt med ekstra fedtstof i maden.
Fortsat kun surmælksprodukter med protein under 3,5 gram

1 dl koldt vand
¼ -½ dl. hirsemel, majsmel eller gryn (afhængig af konsistens)
1 tsk. fedtstof (primært vegatabilsk)
1 dl modermælk el. modermælkserstatning (færdigblandet)

Vand og gryn/mel bringes i kog under piskning. Kog videre ved svag varme et par minutter. Tilsæt fedtstof og modermælk/modermælkserstatning. Afkøl og server. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af pære eller æble

2 skriver rugbrød uden kerner (80 g)
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl modermælk el. modermælkserstatning

Rugbrød lægges i blød i vandet mindst 1 time, gerne natten over. Koges 2-3 min. Sigt eller blend den. Fortynd evt. med ½ dl koldt vand. Varm grøden kort op. Sluk og rør fedtstof og mælk i.

Vitaminer bevares bedst ved kort kogetid. Del kartofler og f.eks. ½ gulerod i mindre stykker. Læg dem i kogende vand (så lidt som muligt) og læg låg på gryden.
Mosen findeles med en gaffel. Der tilsættes modermælk eller modermælkserstatning til mosen indtil en passende konsistens + 1 tsk. fedtstof. Er velegnet til frysning uden modermælk/modermælkserstatning og fedtstof.

Hakket kød af f.eks. svin, kalv, okse, indmad, kylling eller kalkun. Form en kødbolle (ca. 24-30 g) Kog den sammen med kartofler og grøntsager i 5-7 min. Velegnet til frysning.
Læg små stykker fisk mellem to tallerkner og sæt dem på gryden med kartofler, mens den koger. Fisk er mør på få minutter.

- Anret i små portioner, og lad barnet deltage i familiens måltider

- Gør måltidet til en rar stund, pres aldrig barnet til at spise.

- Giv barnet varieret mad fra starten. Fra 6 mdr. bør kød og fisk være en del af de fleste måltider. Frugt og grønt fremmer optagelsen af vitaminer og mineraler.

- Brug altid vand fra den kolde hane til madlavning.

- Børn under 1 år skal have modermælk eller modermælkserstatning. Komælk bruges først i små mængder (max 1dl/dag) i maden fra 9 mdr. og som drikkemælk efter 1 års alderen af hensyn til proteinindholdet

- ½-1 dl surmælksprodukter må gives fra 9 mdr.

- Børn under 1 år må ikke få honning, da det indeholde giftige bakteriesporer. Brød bagt med honning er ok.

- Mad til børn under 1 år bør ikke saltes

- Børn under 3 år bør ikke spise store rovfisk som tun, gedde og haj pga. risiko for især kviksølv forurening. Dette gælder også tun på dåse.

- Banan og ris kan give hård mave. Giv ekstra væske, tilbyd evt. øllebrød. Svesker, hørfrø og lignende ikke bør gives, før barnet er 6 måneder og da som del af en varieret kost.

  Hvis barnet er forstoppet kontakt sundhedsplejerske eller læge.

- Kom ikke saft, juice eller andre søde drikke i sutteflasken. Det giver huller i tænderne.

- Undgå kiks og kager som mellemmåltider. Det giver kun lidt energi og kan påvirke appetitten til måltiderne.

- Børn bør ikke få risdrik eller riskiks, ligesom risgrød bør begrænses til 2-3 gange om ugen. Ris kan indeholde uorganisk arsen, som i store mængder er kræftfremkaldende.

- Begræns solsikkekerner, hørfrø og kanel samt grød af quinoa eller andre frø med højt proteinindhold.

- Børn anbefales max 50 g rosiner om ugen pga. risiko for svampegifte.

- Børn under 3 år bør ikke få hårde fødevarer, som kan være en risiko for at få noget galt i halsen. De bør altid spise under opsyn af voksne.